Smed dine redskaber og våben med omhu …

Ord efter ord efter… pludselig har du skabt nyt liv – eller måske sluttet et ? Det er da magi…

Fang drømmene, giv andre drømme. Ord efter ord har magt, kan ødelægge eller frelse.

2_small

Historier vil altid være vigtige, historier starter med et ord der bliver efterflugt af endnu et ord.. Ord bliver til billeder. Ord bliver til følelser. Ord bliver til virkelighed. Ord bliver til udvikling.

Ord er det stærkeste mennesket har, udenfor deres egen sjæl. Ord er årsag og virkning.
Når først de står der, sort på hvidt, eller er udtalt, er der ingen vej tilbage.
Ord bliver læst eller hørt. Ord afføder følelser og reaktion.
Er ordene stærke, kan du sende en “bombe” verden rundt på sekunder.
Det er alt for let at give eller fratage folk modet til at ytre sig,
men har du modet, besidder du en enorm magt. Du skal ikke spørge om lov, du skal ikke eje noget, for at samle alle dem du vil på dine helt personlige rækker.
Men du skal huske at vise ordets kraft den fornødne respekt og ikke mindst skal man huske, at det altid betaler sig, at behandle ordet til sine medmennesker med respekt. Jo mere smuk og generøs man holder sig selv indvendig, jo smukkere bliver ens verden, jo mere respekt får man igen.
Smed dine “våben” med omhu, lige dele hjerne og hjerte. Ord har effekt overalt, fra nøjsomhedens mørke rum til slottenes oplyste sale. Øjne og hjerter har samme facon.
Ord kan ramme en. Ord kan ramme tusind. De kan ramme et sekund, eller de kan påvirke verden for altid. Ord er det vi har, når vi kravler uden for vores egen sjæl..

Ord er det vi har, når vi kravler uden for vores egen sjæl..

Ritta Raakilde Jespersen 2016

Copyright

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *